Hestehaven er en andelsboligforening henvendt til modne mennesker, dog uden at kunne sammenlignes med en beskyttet bolig.
De grundlæggende værdier for foreningen er: fællesskab og tryghed for alle beboere.
Fællesskabet udmønter sig i, at medlemmerne er villige til at deltage i fællesskabet og i de løbende aktiviteter alt efter formåen. Det gælder både havearbejde på fælles arealer, pasning af fælleshus og deltagelse i udvalgsarbejder m.m.
Fællesskabet styrkes også gennem fællesarrangementer i fælleshuset, hvor vi holder fællesspisninger, grill-aftener, julefrokost, foredrag, filmaftener m.m.
De mange fælles aktiviteter er sammen med bebyggelsens udformning med til at skabe daglig tryghed for beboerne. Et vigtigt element er de mange fælles værdier, der er skabt, og den samhørighed, der er mellem bebyggelsens beboere.
Andelsbevisets værdi fastsættes på generalforsamlingen efter den årlige regnskabsafslutning. Den nuværende beregning af andelsbevisets værdi er baseret på den offentlige ejendomsvurdering.
Foreningens vedtægter fastsætter sammen med et sæt interne regler rammerne for bebyggelsen og dens funktion. Både vedtægter og regler tages hvert år op til revision på generalforsamlingen. I vedtægterne er det blandt andet fastslået, at der er bopælspligt, hvis man overtager en andelsbolig, samt at det ikke er tilladt at drive erhvervsmæssig virksomhed i bebyggelsen.
Der er mulighed for at blive skrevet på vor eksisterende interesseliste.
Henvendelsen sker til formanden, Knud Jensen, tlf. 86 34 12 32
eller til Vagn Nielsen, tlf. 86 28 12 07, eller
benytte kontaktformularen her
Hjemmeside og hosting håndteret af Boligforeningsweb fra